En tale til bryllup – flere af brudeparrets nærmeste holder en tale til bryllup. Ved du ikke hvad du skal skrive, eller hvordan man holder en god tale så fortvivl ikke, der er hjælp at hente.

Disse personer holder en tale til bryllup:

  1. Brudens fars / mor
  2. Gommen
  3. Måske bruden
  4. Forloveren (best-man)

Andre nærtstående familiemedlemmer kan også holde tale, er du ikke sikker på om du skal? Aftal med toastmasteren.

Tips til at skrive talen

Når du nu skal i gang med at skrive din tale, så er der en fremgangsmåde der af erfarne taleskrivere også vil kunne hjælpe dig, særligt med at sinde ud af hvad du skal skrive.

Hvor lang skal tale være? Ikke for lang i nærheden af 1000 ord er rigeligt.

Et godt overblik kommer af stikord – sådan undgår du at skrive noget der er uvæsentligt.  For at gøre det nemmere får du her brugbare spørgsmål til dine stikord.

Spørgsmål til stikord afhænger lidt af om du måske er gommen, eller om du står uden for brudeparret og taler til dem begge.

 

  • Hvad er din relation til parret?
  • Hvad er navnene på brud og gom?
  • Hvor og hvornår finder vielsen sted?
  • Hvor og hvornår skal festen holdes?
  • Er der en historie omkring brudens kjole/gommens dress?
  • Er der en historie omkring øvrige forberedelser til bryllupsfesten?
  • Hvor mødte de hinanden?
  • Hvor længe har de kendt hinanden?
  • Er der noget om frieriet?
  • Hvor bor de nu (hus/lejlighed, by/land)?
  • Er der nogen børn eller andre?
  • Hvad arbejder de med?
  • Har de nogen fritidsinteresser – fælles og hver for sig?
  • Hvad laver de i ferier/på rejser?
  • Har du/I nogen traditioner sammen med dem?
  • Har I nogen fælles oplevelser,?
  • Hvordan er bruden?
  • Hvordan er gommen?
  • Hvad er bruden rigtig god til?
  • Hvad er gommen rigtig god til?
  • Har de sammen eller hver for sig nogen vaner eller uvaner, det kunne være morsomt at ha´ med.
  • Hvordan synes du, de fungerer sammen?
  • Har du et særligt budskab eller et særligt citat?

Jeg kan desværre ikke bare give dig en færdig tale som du kan kopiere, det er personligt indhold fra start til slut. En skabelon til en indledning kan måske hjælpe dig i gang med at skrive.

Hjælp fra en taleskriver? se festsangetaler.dk

Skriv gerne din tale til bryllup kronologisk, den kan også godt emneopdeles, det vigtigste er struktur og sammenhæng.

Indledning gommens / brudens tale

En indledning som enten gommen eller bruden kan bruge og tilpasse.

Skat du ved, jeg har glædet mig meget til vores bryllup i dag.

Glædet mig til kirken og festen og glædet mig helt vildt til dig.

Jeg stod jo dér “spot on” i [navn på kirke] – og ventede og ventede – med bankende hjerte og tør i munden – spændt på min brud og spændt på vielsen.

Så kom du, og min indre spænding blev til indre jubel – for hvor var du fantastisk smuk, som du kom gående op til mig ved alteret.

Der faldt ro på mig, og vielsen, sangene og det hele var præcis så romantisk, som vi havde forestillet os, og som vi havde planlagt det.

Jeg var så glad og super stolt da jeg førte min ægteviede hustru ud til den ventende limousine.

Jeg er så lykkelig over, du vil være min for altid – det skal du vide.

Skat, du er min drømmekvinde – altid med et smil på læberne og et glimt i øjet.

Indledning Brudens far / mor

Kan bruges af brudes far og mor eller andre.

[navne på brudeparret], hvor har jeg glædet mig til at feste med Jer i dag – ja, jeg har glædet mig så meget, at jeg har skrevet en lille tale.

Først skal I selvfølgelig ha´ et stort til lykke med vielsen.

[navn på kirken] var en meget smuk og meget stemningsfuld ramme om vielsen.

I sagde tydeligt “JA” til hinanden, og det rørte os alle.

Nu er vi samlet her for at fejre begivenheden.

Det bliver en uforglemmelig, fantastisk dag i Jeres liv – og også i mit.

Indledning forlover (best-man)

Typisk en mere humoristisk tale til bryllup.

Kære [navne brudeparret]

[gommens navn] først vil jeg gerne ønske tillykke med din smukke brud, og glæde mig over at det går min [ven/bror] så godt.

Så vil jeg sige, at vielsen i [navn på kirken] tidligere på dagen var en fantastisk oplevelse.

Der stod vi [navn på gommen] – du og jeg og ventede og ventede.

Jeg kunne godt se, du var berørt af situationen, så jeg prøvede at komme med lidt beroligende småsnak.

Jeg tror slet ikke, du hørte, hvad jeg sagde, men så kom du [navn på bruden], i din drøm af en brudekjole, og så faldt femøren, derfor vil [navn på gommen] gerne giftes.

I sagde tydeligt “JA” til hinanden, præcis på rette sted, og gik derfra som ægtefolk.

Ja, og nu er bryllupsfesten godt i gang, og hvor er vi glade for den fest, [ hvor holdes festen, god mad og drikke?].

For nu ikke at jokke i spinaten lige med det samme på denne festlige dag, så har jeg googlet, hvad en forlover er. Der stod: ”En forlover er en mand, der af en brudgom er blevet udpeget til at stå gommen bi på bryllupsdagen.”

Om talen stod der, at gommen kunne frygte den lidt – en bestman kender alt til gommen også tilbage fra gammel tid. Ja nu er jeg din [ven/bror] og stolt over at være blevet udpeget til denne fornemme opgave som bestman, men tag det roligt, jeg har ikke i sinde at sladre ret meget….

Holde en god tale til bryllup

Når bryllupsfesten er godt i gang, så er det nu du skal holde tale og spændingen stiger.

Har du styr på din bryllupstale og kender den godt, så vil det hjælpe dig gevaldigt.

 

  1. Øv dig grundigt på den nedskrevne tale.

 

  1. Tal højt så alle kan høre dig.

 

  1. Drik ikke for meget alkohol inden du skal tale.

 

  1. Begynd først at tale når der er ro.

 

  1. Vær dig selv