Førend multivitamin eller D-vitamin kan indtages, som en del af morgenrutinen, er produktet på en længere rejse. I Terranovas tilfælde starter rejsen ved foden af de store amerikanske bjerge i Oregon og ender ude i de små danske hjem. Denne rejse kan du læse mere om her.

Et grønt klik med musen

Når du køber et produkt hos Terranova, får du ikke bare et slagkraftigt kosttilskud, der kan bidrage til din egen sundhed. Du er samtidig endestationen for en rejse, der bliver stadig grønnere. Det hele starter mens der klikkes rundt på hjemmesiden. Internetserveren bruger energi, mens du surfer rundt og leder efter kosttilskud. Her garanterer Terranova, at den energi der forbruges, bliver kompenseret, hvilket gør firmaets hjemmeside CO2-neutral.

En grønnere produktionskæde.

Men det er blot de grønne skridt på vejen, som er tydelige for forbrugeren. I selve produktionskæden er der også taget skridt henimod en mere bæredygtig fremstilling af kosttilskud. Det starter med de råstoffer, der bruges i Terranovas kosttilskud. Her er det først og fremmest det nære miljø, der beskyttes – eftersom der hverken anvendes pesticider eller plantebeskyttelsesmidler i behandlingen af råvarerne. Der anvendes desuden ingen animalske fødevarer i produkterne, hvilket i sig selv er en stor besparelse i det store CO2-regnskab. Dyrehold kræver både store mængder areal og energiforbrug – generelt set meget mere end dyrkning af plantebaserede ingredienser.

Da kosttilskuddene er 100% veganske er de samtidig med til at sikre, at det er muligt at have klimavenlige madvaner, samtidig med at man ikke kommer i underskud af essentielle mineraler og vitaminer. Med Terranovas kosttilskud er det sikkert at vælge kødet fra i dagligdagen, uden at det får konsekvenser for kroppens sundhed.