Upcyclede – også kaldt refurbished – møbler er en yderst rentabel måde at tilegne sig nye og spændende inventar til både de hjemlige gemakker og til kontoret. Upcyclede møbler er brugte møbler, der har fået en kærlig hånd, så de restaureres til atter at blive så gode som nye. At tage gamle møbler og give dem nyt liv i nye kontekster giver mulighed for at indrette dit kontor med møbler, som man ikke bare finder tilgængeligt hvor som helst. I denne artikel giver vi X årsager til, hvorfor du bør overveje at købe upcyclede møbler til dit kontor.

 

1# Det er godt for miljøet

Vidste du, at omtrent 22 millioner tons af møbler bliver smidt ud hvert eneste år i Europa og Amerika sammenlagt? Ved at købe upcyclede møbler er du med til at afskære dig fra en køb-og-smid-ud-kultur og skåne miljøet for yderligere forbrug af ressourcer. Når du køber et upcyclede kontormøbler kan du derfor med sikkerhed gå fra handlen med en god samvittighed udover dit nye møblement.

 

2# Eftertjekket kvalitetskontrol

Når man køber brugt er det som oftest af svingende kvalitet. I nogle tilfælde er man nødsaget til at købe møblet som beset, hvortil man ikke har en jordisk chance som menigmand til at vide, om kontormøblet fungerer lige så godt, som det ser ud. Visse forretninger specialiserer sig dog i at upcycle gamle kontormøbler, hvor de bruger deres spidskompetencer til at sætte møblet i stand og giver dig samtidig de samme købsrettigheder, som du ville have ved købet af et nyt møbel. På denne måde kan du vide dig sikker i, at du får et møbel med garanti, der er blevet istandsat af snedkere og møbelspecialister.

 

3# Du får mere for pengene

Ikke alene kan det være et grønt og sikkert valg at vælge upcyclede kontormøbler. Det er faktisk også et billigt alternativ. Man kan betale eksorbitante mængder for alt fra hæve sænkeborde, kontorstole til skuffedarier og reoler, men når det er upcyclet er der mulighed for at spare en betragtelig sum.