En ferietur i Disneyland Paris

Disneyland Paris ligger blot 20 km. fra Paris og hed i starten Euro Disney. Da det var en ”mini” udgave af det kendte Walt Disney World Resort in Orlando, Florida. Mini er så meget sagt, da det bliver større og større hvert år og området omkring vokser sammen med Disneyland.

I Disneyland Paris finder du hoteller, restauranter og butikker.

Du kan besøge 2 parker, der kan sammenlignes med Magic Kingdom og Disney MGM Studios. Den ene park, der kan sammenlignes med Magic Kingdom, har 63 attraktioner, mens Disney Studio har spændende flyvninger i en filmlignende forlystelse. Især Disney Studio bliver forandret i disse år, da der bliver bygget en masse lige nu.

Du vil opdage et eventyr af forskellige slags i Disneyland Paris.

Main Street USA er en tur, du ikke vil glemme. Den amerikanske stemning er hele vejen gennem Main Street. Butikker og restauranter er alle en oplevelse værd. Der er ingen forlystelser i Main street, men er alligevel en stor oplevelse bare at gå og kigge, enten i gaden eller de 2 overdækket gange der er i hver side af butikkerne. Den sidste ”restauranten” du kommer til har ægte amerikanske hotdog, som du kan få med ost på. Det skal prøves.

Fyrværkeriet om aftenen er en kæmpe oplevelse, så gå ikke hjem før du har set det. Der kan være mange mennesker, så kom i god tid, hvis du gerne vil stå lige foran. Du kan dog se det langt fra, uden at det ødelægger oplevelsen.

De fantastiske parader

De fantastiske parader er der også flere gange om dagen. Dem skal du se.
Jeg er især vild med Juleparaden, da der er noget specielt over Disneyland i december. Men hele året rundt er der forskellige parader. Tjek hvornår de er inden du besøger parken, så kan du planlægge lidt efter det.

Et kæmpe indkøbscenter

Hvis du elsker at shoppe, finder du et kæmpe indkøbscenter ikke langt derfra. Du bliver dog nødt til at tage toget eller en taxa til indkøbscentret. Tager du toget, så er det kun 1 stop fra Disneyland.

Du finder outlet butikker og designerbutikker, samt alle de kendte mærker. Indendørs finder du det almindelige center, som du kender andre steder fra, bare kæmpe stort. Lige ved siden af er der et udendørs outletcenter hvor de sælger sidste sæsonsvare til nedsatte priser. Du finder alle de kendte mærker i outletscenteret. 

Du kan evt. slutte af med et besøg i en af de mange restauranter der er i centret.

Temahoteller i Disneyland Paris

Du finder mange forskellige temahoteller nær Disneyland Paris og det omkringliggende område. Du finder nogle luksushoteller, men flest familieorienterede hoteller. Mange af hotellerne har entrebillet inklusive i prisen.

Mange af hotellerne tilbyder shuttlebus fra lufthavnen til hotellet og tilbage. Det samme gælder shuttlebus til og fra parken. De køre tit og der er næsten altid plads, det er kun i højsæsonen at du kan komme til at vente på næste bus. Den kommer heldigvis lige efter, så det bliver måske en ventetid på 5 minutter.

Derfor skal du bare booke din ferie og tage af sted og nyde det. Der er tænkt på alt.

God tur.